# Terapi

Hvorfor terapi?


Er du overvældet eller fastlåst i livet?


Livet kan til tider føles tungt og uoverskueligt. Måske kæmper du med svære følelser, gamle mønstre, eller en følelse af, at du ikke er dig selv. Det kan også være, du oplever angst, depression eller står midt i en livskrise. 


Du er ikke alene - der er hjælp at få og håb!

Hvad kan du få hjælp til?


Jeg vil meget gerne hjælpe dig med for eksempel:

  • Krise: Håndtere belastende modgang, livskrise, personlig krise eller eksistentiel krise og komme styrket videre
  • Indre konflikter og gamle mønstre: Ændre uhensigtsmæssige mønstre eller indre splittelser, der påvirker din trivsel negativt
  • Angst: Håndtere uro, frygt, eksistentiel angst, generel angst og social angst
  • Dårligt selvværd: Overvinde dårligt selvværd eller usunde selvbedrag og lære at acceptere dig selv
  • Depression: Håndtere nedtrykthed, håbløshed og tungsind
  • Skygger: Integrere undertrykte sider af dig selv for større trivsel
  • Meningsløshed: Finde retning, når livet føles tomt eller uoverskueligt
  • Svære følelser: Håndtere forlænget sorg e.l. der giver mistrivsel
  • Død og sygdom: Dødsangst og livsangst, tab, uforløste konflikter mv.


    Målet med terapien er at støtte dig i at blive helet og få et sundere og mere sammenhængende liv. Har du snarere brug for hjælp til personlig udvikling eller stresshåndtering, tilbyder jeg i stedet coaching.




    Hvad er min tilgang?


    Min hjælp til dig er forankret i stor erfaring, menneskelighed og livsindsigt. Jeg er ekspert i en dybdeintegrerende tilgang, der  bygger på et solidt grundlag og giver langtidsholdbare resultater. Jeg ser ikke kun på dine symptomer, men på hele din eksistens og de underliggende årsager til dine udfordringer, så du kan få varig forbedring.


    Jeg opfatter dine udfordringer som en naturlig del af det at være menneske - ikke som noget der er galt med dig. Jeg støtter dig i at vende udfordringerne til noget positivt, og terapien hjælper dig med at finde dine indre styrker og blive et mere helt menneske. Jeg kan både tilbyde dig almindelig terapi til at få indre balance og mere dybdegående terapi til at gennemgå en transformation og få en ny begyndelse i livet. Jeg har gode resultater, og du kan læse udtalelser her


    Hvordan foregår det?


    Jeg er et pålideligt og jordnært menneske, der møder dig med stor empati i et trygt og støttende rum. Jeg har en dyb og intuitiv tilgang til terapi, og samtalerne foregår ikke efter en standartmanual, men er baseret på nærvær og tillid. Jeg er god til at skabe en meningsfuld forbindelse til dig, , så du kan føle dig hørt og set som den, du er, i stedet for at være en diagnose, en kategori eller et nummer i rækken.


    Vi begynder med en uforpligtende indledende samtale, hvor vi sammen udforsker, hvad der er vigtigt for dig lige nu. Du får plads til at være usikker og sårbar og tale åbent om dine tanker og følelser uden at blive dømt eller kritiseret. Sammen afklarer vi de skridt, der kan føre dig til større livsglæde, håb og styrke.




    Har du brug for at finde lyset i mørket?

    Kontakt mig nemt for en uforpligtende samtale


    Jeg ved, det kan være overvældende og sårbart at række ud, men hos mig er det let at tage det første skridt, og her skal du hverken være særligt stærk eller modig fra begyndelsen. Jeg inviterer dig til en indledende samtale, hvor vi kan tale om, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan jeg kan støtte dig i at få et mere tilfredsstillende liv. Du behøver ikke klare det alene - og der er håb! Jeg glæder mig til at møde dig.


     
     
     
     

    Terapeut Anders Dræby + Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

    Doktor i eksistentiel psykoterapi & dybdeintegrerende terapeut - din trygge guide til varig forandring