Livsduelig
i København
Anders Dræby Sørensen
Doktor i psykoterapi
Dyb psykologisk og eksistentiel terapi
Klientudtalelser og cases
1. Klienternes udtalelser
Jeg har virkelig fået forandret mit liv gennem terapien, og i dag kan jeg leve meget mere som mig selv. Jeg er blevet fri for de gamle mønstre, der styrede mit liv engang, og nu kan jeg trække vejret.
Hanne 62 år
Jeg giver Anders de varmeste anbefalinger! Da jeg konsulterede Anders, var jeg ramt af livet og havde brug for en slags åndelig/eksistentiel sparring. Jeg ønskede IKKE en, der var religiøst præget. Jeg ønskede heller ikke at tale om barndom mm, efter flere år i traditionel terapi. Den eksistentielle terapi har gjort, at jeg ved hvem jeg er, helt ned på celleplan! Det er SÅ befriende at kunne rumme mig selv, med hvad alt det indebærer af såvel godt som skidt. Tror det er det tætteste jeg har været på ”lykke”, på trods af alt muligt, der nu engang eksisterer i livet. Jeg er kommet overens med alt hvad mit liv har budt på, lige fra barndom og op til i dag – og hviler i hvem jeg er, på godt og ondt. Jeg havde brug for mening, i en tid hvor der absolut ingen mening var. Den har jeg fået af at vende livet med Anders!
Marianne F., fra HP
Anders har med sin store empati og livsklogskab hjulpet mig til, at blive modig.
Modig i forhold til mig selv og i forhold til livet. Anders har en særlig indsigt i menneskets natur, der gør, at samtalen med Anders sker i et trygt og frugtbart rum.
Line, 51 år
Jeg har haft en givende terapi med Anders. Før vi mødtes, følte jeg mig ofte overvældet af livets udfordringer og havde svært ved at finde min vej. Mine tidligere erfaringer med terapi havde ikke givet mig de svar, jeg søgte. Da jeg startede hos Anders, var jeg lidt skeptisk, men hans empati og dybe indsigt gjorde hurtigt indtryk på mig. Han skabte et rum, hvor jeg kunne være helt mig selv, uden frygt for at blive dømt. Gennem vores samtaler har jeg fundet en ny forståelse af mig selv og mine livserfaringer. Det mest befriende har været, at jeg nu kan rumme både mine styrker og svagheder. Jeg har lært at acceptere, hvad livet har budt mig, og jeg føler mig endelig i kontakt med den, jeg er. Anders har hjulpet mig med at navigere i livet med mod og selvsikkerhed. I dag lever jeg mere som mig selv end nogensinde før.
Peter, 39 år
Jeg har aldrig før mødt et menneske, der havde så meget ro over sig. Man kan mærke, at min bliver lyttet til og bliver rummet. Jeg har følt, at jeg har været i gode hænder.
Julie, 59 år
At gå igennem den her terapi har været en dybtgående og personlig rejse mod at finde mig selv. Det har været langt mere end alene at behandle nogle psykiske problemer, det har været en proces, hvor jeg langsomt har fået en klarere forståelse af, hvem jeg egentlig er. På rejsen oplevede jeg en gradvis følelse af at blive "mere mig selv". Jeg blev bevidst om de dele af mig, der var skjult eller undertrykt, og det føltes som om, jeg langsomt samlede de brikker, der udgør mig som helhed. Det var ikke altid let, men det var utrolig berigende at integrere de forskellige dele af mig selv og blive hel på en måde, som jeg aldrig havde troet var mulig. Det har været en dyb rejse mod indre balance og en stærkere følelse af helhed.
Martin 52 år
Jeg har været igennem et forløb, der virkelig har ændret mit liv. Fra starten følte jeg mig mødt med en dyb forståelse og empati, som gjorde det nemt at åbne op om det sværeste. Anders hjalp mig med at grave dybere i de følelser og mønstre, der har påvirket mig i årevis, uden at jeg har været helt bevidst om dem. Det var ikke blot en overfladisk samtale, hvor han gav mig nogle hurtige og nemme løsninger, jeg lige så godt selv kunne have læst mig til. Terapien gik meget dybere og hjalp mig med at forstå roden til mine udfordringer. Jeg fik mulighed for at blive bevidst om nogle indre konflikter, som havde holdt mig tilbage meget længe, og så få løsnet op for dem. Processen var til tider hård, men også utrolig frigørende. Jeg følte, at jeg fik evnerne til at håndtere min smerte på en måde, der gav mening for mig. Jeg har prøvet meget andet før, men den her terapi har givet mig en dybere forbindelse til mig selv, og jeg føler nu, at jeg kan møde livet. Jeg kan kun anbefale det til andre.
Birgitte, 48 år
Anders er et fantastisk roligt menneske, der har en meget stærk intuition, og han kan se og mærke nogle ting, som jeg ikke selv har kunnet. Jeg er kommet i kontakt med mig selv, og i dag kan jeg leve, som jeg har lyst til i stedet for at sætte mig selv til side.
Peter, 38 år
Anders har betydet meget for mig gennem den tid, hvor vi har snakket sammen. Der er mange ting, der har åbnet sig, og det er nok den direkte årsag til, at jeg kan leve et almindeligt liv i dag.
Henrik, 48 år
Tak for at vise vejen!
Klara, 29 år
2. Cases
Jeg respekterer mine klienter højt og vil derfor ikke viderebringe beskrivelser af faktiske forløb, heller ikke med mine klienters godkendelse. Men til brug for mine artikler har jeg lavet nogle cases, der bygger på mine konkrete erfaringer med klienter i terapi. Disse cases forenkler terapiforløbene for at fremhæve det vigtigste pointer, men giver et indblik i min måde at arbejde på:
Den forvildede dreng
Daniel er en mand i midten af 20'erne, der søger terapi, da han føler sig fastlåst og desorienteret. Tidligt i terapien bliver det tydeligt, at han voksede op i en midtjysk kernefamilie, hvor hans forældre sørgede for det materielle, men hverken var følelsesmæssigt opmærksomme eller støttede ham i at forfølge sine interesser og sætte sig mål i livet. Han havde svært ved at finde motivationen i skolen og på gymnasiet, hvor han følte sig anderledes og overset blandt sine klassekammerater.
Daniel har en søgende natur og er endt i København, hvor han arbejder som barista på en café og bruger sin fritid på at eksperimentere med psykedeliske stoffer med sine få venner og udforske spiritualitet for at finde mening. I terapien opdager han, at han underbevidst søger identitet og autenticitet for at beskytte sig mod en frygt for ikke at være unik, der kan give ensomhed og ulykke. Han holder sig tilbage fra at engagere sig fuldt ud i livet og tage en uddannelse, da han vil undgå risikoen for at blive overset og ikke få anerkendelse, og det er blevet en selvopfyldende profeti, at han ikke kan blive lykkelig og få succes, fordi han er anderledes.
Jeg hjælper Daniel med at indse, at hans forældre ikke gav ham nok følelsesmæssig opmærksomhed, hvilket fik ham til at føle sig tom og værdiløs. Han indser dog, at hans forældre ikke svigtede ham bevidst, men snarere handlede ud fra deres egne mangler, fordi de aldrig selv havde fået omsorg og støtte til at forfølge deres interesser og mål. Oplevelserne i skolen og på gymnasiet har forstærket en dybtliggende overbevisning om, at han ikke er god nok, som han er, men han har af samme grund en indre konflikt mellem frygten for at blive en fiasko og ønsket om at blive autentisk og forfølge sine drømme. Da Daniel erkender, at hans problemer ikke skyldes hans egen utilstrækkelighed, men snarere de omstændigheder, han voksede op i, kan han frigøre sig fra sin søgende og afhængige adfærd. Jeg støtter ham i at stole mere på sig selv og følge sin egen indre stemme, i stedet for at søge anerkendelse fra andre, og han får håb for at kunne finde en vej fremad.
Jeg hjælper dernæst Daniel med at forstå, at hans undvigelse af ansvar kun forværrer hans indre tomhed og følelse af utilstrækkelighed. Hvis han vil have et mere fyldestgørende liv, må han se livet i øjnene i stedet for at flygte, og for at kunne nå derhen bakker jeg ham op i at følge et ønske om at gå til karate for at få mod, selvkontrol og udholdenhed. I en periode fungerer jeg som guide, der støtte Daniel i at overvinde sin sårbarhed for at blive overset eller være en fiasko ved at stå ved den og tage ansvar for alligevel at gå ud i verden og træffe valg baseret på sine egne værdier og ønsker. Jeg sender Daniel på opgaver, hvor han kan teste sit mod og sine evner til at være selvstændig, og gennem samtalerne lærer han at være tålmodig og rumme sin frygt, sorg og vrede over udfordringerne uden at give op.
Da Daniel finder sin egen styrke og værdi, guider jeg ham til sidst til at ændre sin selvfortælling fra at være en person, der kæmper med livet, til at være helten i sin egen historie. Det er styrkende og inspirerende for Daniel at anerkende sig selv som et modigt og selvstændigt menneske, der kan tage livet i egen hånd, og jeg støtter ham i at søge ind på bacheloruddannelsen i religionsvidenskab for at følge sine drømme og få en retning. Jeg følger Daniel, indtil studiestarten er overstået, og den unge mand har fundet sig godt til rette blandt sine nye holdkammerater og kan fortsætte selv.
Fadersåret
Henrik er en ingeniørstuderende i starten af tyverne, der søger terapi, fordi han får en krise, da hans kæreste bliver gravid. I begyndelsen af terapien bliver det klart, at Henrik voksede op med en ængstelig mor og en far, der var optaget af sit arbejde og ikke var nærværende. Underbevidst lærte Henrik tidligt at klare sig ved at have en rationel og problemløsningsorienteret tilgang til livet, som skulle beskytte ham mod at føle sig sårbar og udsat. Men da han nu står over for den store livsforandring, slår hans gamle mønstre og væremåde ikke længere til, og han føler sig overvældet af bekymringer og usikkerhed. Den unge mand er bange for at blive en fjern og ufølsom far, som ham han selv har haft, og han føler sig også presset af de forventninger, hans kæreste har til ham.
Jeg hjælper Henrik med at forstå, at hans følelsesmæssige uro skyldes en indre konflikt mellem ønsket om at undgå at ligne sin far og frygten for at blive en dårlig far selv. I terapien arbejder Henrik med at bearbejde de følelsesmæssige sår og begrænsende overbevisninger, der gør ham usikker på at påtage sig rollen som kommende far. Henrik forstår, at hans far ikke selv havde en nærværende farfigur i sit liv og ikke formåede at være følelsesmæssigt til stede for sin familie. Han erkender, at det at være far også handler om at kunne vise omsorg, og han er allerede påbegyndt rejsen mod at blive mere moden end sin far ved at gå i terapi. Han mærker både sorg og optimisme, da han giver slip på at være drengen Henrik.
Jeg ledsager dernæst Henrik i at udforske de dybere lag af hans følelsesmæssige sår, der har formet hans mønstre og væremåde. I terapien opdager Henrik, at hans rationelle tilgang beskytter ham mod intens frygt og afmagt, som han før ikke havde tålmodighed til at håndtere på en omsorgsfuld måde. Henrik lærer at forstå og acceptere sine følelser af frygt, sorg og vrede, så han kan navigere i udfordringer uden at blive overvældet af sine følelser.
Til sidst giver jeg Henrik opgaver, hvor han må tage ansvar for sit følelsesmæssige velbefindende i sin hverdag og handle i overensstemmelse med sine mål og værdier. Det hjælper ham til at finde en indre styrke, som gør ham selvsikker og euforisk og bekræfter ham i, at han er klar til at møde de udfordringer og glæder, der følger med et faderskab. Henrik indser, at han ikke behøver at være perfekt som far, men bare skal være følelsesmæssigt til stede som sig selv og kærlig over for barnet, og han afslutter terapien med at kunne træde ud i voksenlivet med tillid og integritet.
Modersåret
Maria henvendte sig midt i en eksistentiel krise, præget af depressive symptomer, efter at hendes sidste barn var flyttet hjemmefra, hendes mor var blevet dødeligt syg, og hun oplevede tomhed i sit ægteskab og arbejde. Hun opsøgte mig, fordi hun var begyndt at stille spørgsmål til det hele og gerne ville have et mere meningsfuldt liv.
På trods af at hun havde valgt en mandlig terapeut, gav Maria udtryk for, at hun havde stor vrede på mænd i almindelighed, da de var årsagen til, at hun var tom og uforløst. Uden at forsvare det maskuline lyttede jeg til, hvordan hun havde måttet ofre sig for at opfylde mænds behov og nu følte sig fastlåst. Selv om Maria udtrykte vrede, kunne jeg hovedsageligt mærke en intens frygt og sorg i hendes mave og brystkasse, som var med til at tydeliggøre, at hendes ubehag ikke blot skyldtes ydre livsforhold.
Gennem samtalerne blev det klart, at Maria tidligt havde lært at være vred for at beskytte sig mod dybere frygt og sorg. I takt med at hun begyndte at give slip på sin vrede, følte hun sig snarere bange og ked af det over, at hun ikke længere kunne finde mening i sine roller som datter, mor, partner og sagsbehandler. Maria måtte finde ud af, hvem hun egentlig var uafhængigt af disse identiteter, og her viste forholdet til moren sig at være vigtigt. Moren havde lært hende, at kvinder var stærke og måtte tage sig af mændene, der ikke kunne klare sig selv. Hun fik morens accept ved at være en hjælpsom pige, der satte sig selv til side, men dermed havde hun kun værd ved at være noget for andre.
Da Maria oplevede moren som kvælende og krævende, havde hun tidligt rettet sig mod faren, der trods sine følelsesmæssige behov, gav hende mere frihed og anerkendte hende, når hun klarede sig godt. Gennem samtalerne erkendte hun, at hun havde lært at præstere og håndtere folks udfordringer rationelt, så hun både blev set som hjælpsom og dygtig. Det var smertefuldt for Maria at indse, at hendes liv dermed var baseret på at beskytte sig selv mod en dyb frygt at være værdiløs og dermed blive forladt og udslettet. Der fulgte flere uger, hvor hun oplevede en mørk periode som at dø fra sit gamle selv. Men for første gang i sit voksenliv kom hun i dybere kontakt med sig selv og begyndte at føle omsorg for sig selv.
Marias symptomer aftog gradvist, og hun fik lettere ved at være sig selv uden at skulle præstere eller blive set som hjælpsom. Nu begyndte hendes omgivelser at rose hende for hendes nærvær, hvilket hun kom til mig og var urolig over. I samtalen støttede jeg hende i at gå ind i den intense frygt, der var forbundet med at være god nok i sig selv, og jeg var fuldt til stede og beroligede hende. Hun fik kvælningsfornemmelser, da hun indså, at hun underbevidst havde lukket af for sin egen sårbarhed og kærlighed til sig selv for at beskytte sig mod smerten over, at hendes mor ikke kunne elske hende som den sårbare pige, hun var. Maria græd intenst, men så begyndte en livfuld prikken at brede sig op gennem, benene, og hun følte dyb kærlighed til sig selv. I næste samtale erkendte Maria, at hendes mor havde givet hende det, hun formåede. I kraft af at Maria selv havde været mor, kunne hun nu passe på sig selv ved at have et kærligt blik på sig selv som sårbart væsen.
Da Maria kom igen, var hendes depression forsvundet, men hun var stadig urolig og fik kraftige drømme. En nat drømte hun, at hun bed hovedet af en hvid høne og derefter fløj afsted på en stor sommerfugl. I en anden drøm havde hun samleje med en mand i sin seng for så at sætte sig i en båd, som hun styrede mod en ukendt ø. Vi nåede frem til, at drømmene afspejlede en transformation, hvor hun gav slip på sin gamle identitet og blev genfødt som den, hun virkelig var, og derfor måtte finde styrken til at stå ved sig selv i stedet for at sætte sig selv til side. Den sidste del af terapien handlede om at hjælpe hende til at træde tydeligt frem i livet som sig selv og påtage sig en mere moden og vis rolle som et helt menneske. Jeg støttede hende i at udvikle en sund egoisme og følge sit ønske om at påbegynde en uddannelse som psykoterapeut, så hun kunne hjælpe andre gennem det, hun kunne hjælpe sig selv med.
Denne case er ophavsretsligt beskyttet og findes som følgende reference:
- Anders Dræby (2025): Den terapeutiske moderkærlighed. Modne kvinders heling af det dybe modersår. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 24-29
Uskyldstabet
Henrik havde i mange år været ansat på det samme kontor i et ministerium under en barsk chef, som han aldrig havde trivedes med. Han opsøgte terapi, fordi han var meget fortvivlet og følte sig deprimeret. Gennem terapien blev det klart for Henrik, at han holdt fast i jobbet, fordi han ville have sin vilje og ikke ville forlade et job på grund af en oplevelse af uretfærdighed.
Erkendelsen førte til, at Henrik ikke kunne mere og blev sygemeldt fra sit job. Men da han blev mødt med forståelse fra terapeuten, begyndte tingene for alvor at ændre sig. Det gik op for Henrik, at det var fuldstændig lige meget, om han fik sin vilje. Indsigten føltes som at dø fra et lille trodsigt barn inden i, der ville have ret. Derfor sagde Henrik selv sit job op, så han ikke skulle vende tilbage efter sin sygemelding. Han vidste ikke, hvad han nu skulle. Men det var som om, han virkelig kunne trække vejret rigtigt nu. Helt frit for første gang i sit liv. Nogensinde!
