
Livsduelig
i København

Mange mænd oplever i dag en indre tomhed eller tvivl om deres vej i livet. De fleste mænd søger dog først terapi, når de befinder sig i en krise, hvor noget i livet begynder at krakelere. De kan have oplevelser af træthed, orienteringsløshed eller meningsløshed, også selv om livet måske ser velfungerende ud med arbejde, ansvar og familie.
Nogle mærker uro, nedtrykthed, vrede eller har misbrugsproblemer eller føler sig fremmede i deres eget liv. Ofte har det, som tidligere gav sammenhæng og retning, mistet sin kraft.
I mandeterapien arbejder vi med den krise, manden står i, og med de spørgsmål om identitet, mening og livsretning, som trænger sig på.

For mange mænd kan den krise, de er i, dække over en mulig eksistentiel overgang i livet. Noget i det gamle liv mister sin betydning, mens noget nyt endnu ikke har fundet sin form.
Den overgangskrise kan være i overgangen fra dreng til mand, fra mand til moden mand, fra første til anden livshalvdel, fra ungkarl til gift, fra søn til far eller fra et ydrestyret til et mere indrefokuseret liv.
I oprindelige kulturer havde man ritualer til disse overgange, men i dag mister mange mænd orienteringen og bliver præget af tvivl, indre uro og opløsning af gamle roller og forestillinger. Mandeterapi kan fungere som et moderne overgangsritual, hvor denne proces kan undersøges og gennemleves, så det bliver muligt at navigere og finde fodfæste.

Hvis du som mand gennemlever krise, overgang eller uro og arbejder med den i terapien, kan du få større indre styrke og blive i stand til at møde livet. Det sker gennem erfaring, selvindsigt og kontakt med det, der virkelig betyder noget.
Målet er, at du kan stå mere solidt fast i sit liv, træffe valg med større mod, klarhed og udholdenhed og tage ansvar for sit eget liv på en mere forankret måde.
Jeg er en erfaren, rolig og tillidsvækkende terapeut, der kan hjælpe dig igennem, uanset hvor svært det er.
Kontakt mig for en indledende samtale, så ser vi på, om vi skal igangsætte et forløb. Du behøver ikke at være klar eller have svarene på forhånd i terapi for mænd, du skal bare møde op med dig selv.
Anders Dræby Sørensen eksistentiel terapi, supervision og coaching
E-mail: anders@livsduelig.com
Tlf.: (0045) 30487320
Adresse: Nørregade 41, 2., lok. 223A / 1165 København K
Officiel hjemmeside for dr. Anders Dræby Sørensen, DProf
Copyright Anders Dræby Sørensen © All Rights Reserved Anders Dræby Sørensen
Icon by Vectecy, text by Anders Dræby Sørensen Terapi