Interview med Anders Dræby

Interview med Anders Dræby om hans nuværende praksis 


Min praksis har ændret sig gennem tiden, og da der ligger mange forældede interviews og artikler på internettet, har jeg lavet dette interview med mig selv.

Arbejdsområde

Hvad arbejder du med?

Jeg arbejder primært med psykologisk og eksistentiel psykoterapi, der er en form for behandling og forebyggelse af eksistentielle og psykiske lidelser. Det vil grundlæggende set sige, at jeg arbejder med folk, der har det svært og ikke kan fortsætte i deres liv som hidtil.


Jeg tilbyder også klinisk supervision til psykoterapeuter og psykologer samt eksistentiel coaching til folk, der ikke har psykiske problemer, men mere er interesserede i personlig udvikling eller hjælp til stresshåndtering.


Hvad er det vigtigste i dit arbejde som terapeut?
Det vigtigste er at skabe et rum, hvor mennesker kan være i det, der er svært, uden at skulle præstere eller fikse sig selv. Jeg arbejder med det, der viser sig i rummet – ikke med en fast manual, men med det enkelte menneskes proces.


Hvem henvender din praksis sig til?

Jeg arbejder især med mennesker, der har eksistentielle lidelser. Det kan eksempelvis være eksistentielle kriser, livskriser, svære overgange, meningsløshed, tomhed, eksistentiel uro, angst og eksistentiel depression samt uforløsthed, indre konflikter og lettere misbrug. Ofte er det mennesker, som har prøvet meget andet uden at finde en dybere forandring.

Tilgang

Hvad sker der i et terapiforløb hos dig?
Terapien er individuelt tilrettelagt, og derfor varierer det meget. Nogle gange er der meget samtale, andre gange fokus på indre indre udforskning, kropslige oplevelser eller dybe erkendelser. Det centrale er, at vi følger det, der er levende i processen, frem for en fast plan, fordi eksistentielle processer ikke kan kontrolleres på den måde.


Hvad adskiller din tilgang fra mere teknisk psykoterapi?
Jeg arbejder ikke primært med symptombehandling eller teknikker. Terapien er mere en proces, hvor vi undersøger det, der bryder sammen i livet, som en mulig åbning til et nyt liv snarere end som et problem, der udelukkende skal fjernes. Mit udgangspunkt er, at alle mennesker har de evner, der skal til for at leve som dem selv; de bare ikke altid udviklet, og derfor handler det mere om at fremme dem end om at lære teknikker fra en manual.

 

Hvorfor er du fokuseret på tålmodighed i terapien?

I dag lever vi i en hastig kultur med mange krav, og de fleste mennesker er forståeligt nok meget utålmodigt anlagte. Men ofte er utålmodigheden også en vigtig del af baggrunden for, at folk har det svært, uden at de nødvendigvis selv ved det. Vi mennesker er ikke maskiner, men natur, og hvis vi skal forandre vores liv, kræver det tålmodighed. Det er ikke det samme som passivitet, og som regel går forandring faktisk meget hurtigere, hvis man er tålmodig. Det kan altså både være en del af behandlingen og forebyggelsen at arbejde med tålmodighed. 


Du har en engelsk professionsdoktorgrad i eksistentiel psykoterapi. Er din arbejdsform så meget akademisk? Og skal man være særligt klog eller veluddannet for at gå i terapi hos dig?

Nej, det er den bestemt ikke. Jeg har oprindeligt en praktisk uddannelse på et højt internationalt niveau, men mit arbejde er meget erfaringsorienteret. I den engelsktalende verden er titlen som professionsdoktor først og fremmest et sundhedsfagligt og socialt klinisk kvalitetsstempel. I dag er jeg slet ikke akademisk anlagt som menneske, og det vigtige i terapien er klientens smerte og den levende forandring. Det kræver ingen særlig viden eller uddannelse at gå i terapi hos mig.

 

Hvad kræver det af klienten?
Villighed til at være ærlig over for sig selv – også når det er ubehageligt. Ikke at forstå alt, men at være i det, der viser sig, uden at flygte fra det.


Afgrænsning

Du har tidligere skrevet filosofiske bøger og artikler om eksistens, livskunst og visdom. Hvilken betydning har de for din praksis?

Jeg har haft to spor i mit professionelle virke: et psykoterapeutisk og et filosofisk. De har været ret forskellige, selv om der har været enkelte overlap. I mit filosofiske forfatterskab har jeg fokuseret på min egen livsforståelse, og i en periode udforskede jeg meget dybe og også åndelige emner. I min klinik har jeg i stedet fokuseret på andre menneskers udfordringer og været mere psykologisk og eksistentielt orienteret. Mit filosofiske forfatterskab er kort sagt min egen private rejse, mens mit arbejde på klinikken er dedikeret til klienten.


I min praksis arbejder jeg hverken med filosofisk eller intellektuel sparring, men med konventionel psykoterapi, der er erfaringsorienteret og kan være meget kropslig. Samtalerne handler om klientens erfaringer, liv og krop, ikke om bøger eller tørre akademiske teorier.

 

Er din tilgang højtravende eller tro?

Jeg arbejder faktisk med meget jordnær terapi, og jeg tilbyder hverken vidtløftige tanker eller spirituel tro, selv om folk må have den tro, de vil. Personligt er jeg ikke selv hverken troende eller alternativ, men respekterer både andre menneskers tro eller mangel på samme. Det jeg rent faktisk laver i det kliniklokale er, at jeg sidder med levende mennesker og deres smerte for at hjælpe dem til at finde fodfæstet.